- 47+ 7-mands - Hel sæson
- 53+ 7-mands - Hel sæson
- 59+ 7-mands - Hel sæson
- 64+ 5-mands - Hel sæson
- 69+ 4-mands
26. februar 2025:
1. Velkommen og rammen for aftenens møde v/Peter Gaede
Peter Gaede (PG) bød deltagerne velkommen og glædende sig over fremmødet til mødet. Peter Nielsen (PN) præsenterede rammen for aftenens program. Kaj Jørgensen (KAJ), vil stadig styre det praktiske ift. systemet.
2. Sidste sæson, beretning og kommentarer v/ Peter Gaede
PG fortalte om sidste sæson, som ubetinget havde været en succes i de fleste rækker. Der havde været en udfordring i 53+ rækken, idet der var for mange kampe som IKKE blev spillet. OBG-ledelsen havde i løbet af året inviteret til et dommerkursus (pba. sidste års møde) og en indendørs (FUTSAL) turnering, men begge dele fandt ikke opbakning. PG nævnte vinderne i rækkerne: 47+: Sulsted, 53+: AaB, 59+: Freja og 64+: Chang2. Der var positive tilbagemeldinger på turneringen, især den fælles afslutning og den løbende information fra OBG-ledelsen.
3. Planlægning af den kommende sæson
PG gav en orientering om formålet med dette punkt – især en opfordring til at deltagerne selv er med til at planlægge deres turnering. Turneringsledelsen havde på forhånd nogle emner, som skulle drøftes i alle aldersgrupper. (emnerne udsendt sammen med dagsordenen) Gruppearbejdet gik i gang – opdelt på de enkelte aldersgrupper og styret af en tovholder fra OBG.
4. Kort afrapportering fra de enkelte aldersgrupper
PN, PG, Henning og Kaj (tovholderne) gav en kort tilbagemelding på resultatet af drøftelserne i grupperne – dette gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.
47+: (PN) turneringsrammen: 8 hold; Chang, Freja, Svenstrup, Sulsted, ØB, RKG, Gug og Skalborg. Dall Ferslev spørges om de vil være med igen. (Efterfølgende har de meddelt, at de ikke deltager). Dobbeltturnering = 14 runder + et slutspil A; 1-4 og B; 5-8 (alle mod alle) og man tager sine point medover =3 runder. Opstart i uge 16 (14. april) – fri i de uger hvor der er 2. påskedag (uge 17) og 2. pinsedag (uge 24) Sidste runder forventes at være uge 39, hvor man spiller både mandag og fredag. Fælles afslutning i sidste runde. Chang undersøger først, alternativt Freja som arrangør af sidste runde – endelig aftale inden sommerferien (uge 26). Dispensationsreglen og 3 måls reglen fastholdes (husk at orientere jeres dommere). ØB spiller alle sine hjemmekampe kl. 18.30 Chang spiller alle sine hjemmekampe kl. 19.15 (også sidst på sæsonen, lysbane) Freja kan ikke spille hjemme mandag den 2. juni (City Cup).
53+: (PG) turneringsrammen: 8 hold; AaB, LKB, NUBI, Freja, Chang, KFUM, Storvorde og NFB. Dobbeltturnering = 14 runder, + et slutspil A; 1-4 og B; 5-8 (alle mod alle) og man tager sine point medover =3 runder. Der er usikkerhed omkring KFUM. Aftalt, at KFUM skal give endelig besked senest den 1. marts. Opstart i uge 14 (3. april) – de spilledage hvor der er en helligdag skærtorsdag - uge 16, og Kr. Himmelfarsdag uge 2 er tirsdagen i stedet reserveret hvis kommunen lukker banerne i starten af april. Dvs. henholdsvis den 15. april og 27. maj. Sidste runde forventes at være i uge 38 (18. september) Dispensationsreglen udvides til, at man må have optil 2 spillere med født 73/74/75 – (50-52 år) 3 måls reglen fastholdes (husk at orientere jeres dommere) Fælles afslutning (sidste runde) aftales senere, dog skal en klub, der kan og vil, melde ind til OBG-ledelsen inden turneringsstart af hensyn til turneringstilrettelæggelsen.
59+: (Henning) turneringsrammen: 8 deltagende klubber: Chang, Freja, KFUM, Skørping, Suldrup, NUBI, Gug og Storvorde. NFB rykker op i 64+. Der ønskes afviklet en dobbeltturnering over 14 spillerunder. Med første kamp d. 7/4. Der ønskes ingen kampe på mandagene d. 14/4 – 21/4 (uge 16 og 17) eller 9/6. (Uge 24). Første kamp i efterårsrunden ønskes afviklet før sommerpausen. Hvilket medfører at Sct. Hansaften er fri for kampe. (uge 26) Første kamp efter sommerpausen bliver d. 11/8. Der ønskes fortsat afvikling af kampe på mandage kl. 19:15. De seneste kampe afvikles med start tidsnok til at undgå kampe efter solnedgang. Seneste kamp forventes at blive 15/9 kl. 18:15. (passer med de friuger der er aftalt)
Det ønskes fortsat at DBU’s regler for 7-mands hold skal være gældende.
Den nuværende dispensations regel bibeholdes. Dvs. aldersgrænsen er 59 år, dvs. årg. 1966 og før. Der må max. benyttes to spillere født i 1967/68.
Der ønskes ikke nogen regel om mulighed for indsættelse af en ekstra spiller, hvis et hold kommer bagud med 3 mål.
Der ønskes ikke gennemført et slutspil, idet 14 spillerunder findes passende.
Der var enighed blandt de fremmødte holdledere om at der ønskes et afsluttende stævne med pokaloverrækkelse på samme baneanlæg. Der var ingen af de tre fremmødte holdledere der ytrede ønske om at afvikle et sådant stævne, men alle 8 klubber opfordres til at tilbyde sig som arrangør. Meld gerne ind senest til turneringsstart. Freja kan ikke spille hjemme den 2. juni (uge 23)
64+: (Kaj) turneringsrammen: Som det ser ud nu, bliver der 10 hold (Chang 1 og 2, KFUM 1 og 2, Freja, Gug, LKB, Støvring/Skørping, NFB og VB), og vi siger velkommen til NFB v. Lars Nordam.
Man luftede igen muligheden for at ændre turneringen til en 6-mandsturnering. Det kunne i givet fald være på 7-mands bane med 7-mands mål, og hvor disse bliver rykket frem til straffesparksfeltet. Man besluttede dog at fastholde 5-mandsturnering, men aftalte at forsøge arrangeret et stævne, hvor forskellige muligheder kunne afprøves.
Dispensationsreglen, der blev afholdt sidste år, fastholdes, så hold/klubber med vanskeligheder med for få spillere kan søge om dispensation for den aktuelle sæson. Det ansøgende hold skal så skriftligt motivere ansøgningen. Der var enighed om, at 3-måls reglen ikke skal indføres.
Spilletidspunktet onsdage kl. 18:30 fastholdes. Første kampdato blev aftalt til onsdag 9.4.
Der var tilslutning til at arrangere fælles afslutning hos en klub (fem baner), og Gug lagde billet ind på en fredag aften med kampstart senest kl. 17:30. (forventeligt fredag den 19. september) Freja kan ikke spille hjemme den 28. maj (uge 22)
5. Udpegning af tre medlemmer til disciplinærudvalget
Sidste års medlemmer blev genvalgt. Dvs. Henrik Schnoor, Gug, Michael Jervild, Chang og Jan Brandt, Freja er valgt for sæson 2025.
6. Eventuelt og tak for i dag.
PN konstaterede at der var intet til dette punkt og takkede derfor deltagerne for et positivt og givende møde til gavn for turneringen. Vi ses til en spændende turnering.
Venlig hilsen
OBG-ledelsen
22. februar 2025:
I den kommende tid vil oplysninger for indeværende sæson gradvist blive gjort tilgængelige.
Det betyder i første omgang, at data fra sidste år vil blive fjernet, så der kan blive plads til nye. Bemærk dog, at sidste års oplysninger nu er tilføjet under menupunktet "Øvrige oplysninger" og derunder "Tidligere år - Arkiv".
Vær derfor venligst opmærksom på, at der løbende vil kunne ske ændringer, se i menuen under de enkelte turneringer.
Vi melder ud til holdlederne, når oplysningerne er endeligt gældende.
Turneringsledelsen obg.turneringsleder@outlook.dk